Jakkesæt til dåb

Min bedste vens søn skal døbes her i næste uge, og i den forbindelse har jeg været ude og investere i et nyt jakkesæt. Jeg har de sidste par år tabt mig en del kilo, og jeg syntes, det var på tide, at jeg fik et figursyet jakkesæt, som kunne fremhæve min nye kropsform. Jeg tog derfor med kæresten ind til Lundstroms, hvor vi fik valgt en super flot gråt jakkesæt med tilbehør.

Jeg har måske altid været lidt nærig, når det kommer til at investere i jakkesæt. Jeg har altid syntes, at priser var skyhøje ift. at man sagtens kan vokse ud af dem. Nu har jeg også svunget i vægt de sidste mange år, og jeg har nok haft en indre frygt om, at jeg hurtigt ville kunne komme til at vokse ud af outfittet. Mit forrige jakkesæt var derfor alt for stort, fordi det er nemmere at hoppe ned i et for stort jakeksæt, end det er at hoppe ned i et for lille jakkesæt.

Jeg er forresten også generelt ikke så glad for at iklæde mig jakkesæt, jeg vil meget hellere have mørke jeans og en skjorte på, når jeg skal til formelle events. Men der er jo engang i mellem, hvor man ikke rigtig kan undslippe det, som f.eks. i næste weekend, når jeg skal til dåb hos min gamle kammerats søn. Jeg er fadder, og faddere skal da se godt ud. Derudover ved jeg også, at min kammerats mor, som jeg har kendt, siden jeg var helt lille, går meget op i beklædning, og hun kigger altid på folks sko. Er de ikke velpudsede eller er snøren ikke snøret pænt, så laver hun store øjne. Lidt den type. Og nu hun selvfølgelig også er der, vil jeg gerne vise familien den respekt at være pænt iklædt med nypudsede sko. Og ja, så glæder jeg mig selvfølgelig også til festen.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *